fredag den 17. august 2012

BRUNSVIGER!

Timerne om eftermiddagen er tit ret lange, da jeg er alene hjemme, og nu er jeg så småt ved at finde ud af hvor tingene er og hvilke kanaler der er på TV'et. Så nu er det ikke længere så spændende at gå på opdagelse i alle køkkenskabene eller zappe alle kanalerne igennem. Normalt træner vi kl.4, og jeg bliver hentet her kl.3.40, men i dag skal vi først træne kl.6, så det er altså mange timer jeg skal have til at forsvinde...I dag valgte jeg at bruge dagen på at bage brumsviger. Lige nu køler den, men jeg glæder mig til at smage den og mærke lidt Danmark. Jeg havde en bog med om Fyn til min værtfamilie ,og de havde set et billede af en brunsviger i den bog og den synes de godt nok så alt for lækker ud. Så jeg fik min mor til at sende mig en opskrift, og så fik jeg bagt den! Jeg har ikke fortalt min værtfamilie jeg bager brunsviger, for jeg vil have det skal være en overraskelse. Her den anden dag bagte jeg rugbrød. Det er fint, men rimlig tamt for der er ingen kerner eller noget i. Jeg har rimlig svært ved at lære alle de navne, for der er omkring 30 eller sådan noget. Alle fodboldpigerne er supersøde! Her den anden dag var jeg på mcdonald med 3 af dem. På søndag skal jeg hen til en af pigerne sammen med resten af holdet, vi skal lave bål og riste skumfiduser og sådan noget. Det glæder jeg mig til er sikker på det bliver super hyggeligt. Her den anden dag var jeg henne på skolen for at tage en test. Da jeg gik der på gangen og op af trapperne og kiggede rundt på skabe og klasser gik det pludselig op for mig, at om 2 uger har jeg mit eget skab og der vil være elever overalt. Da testen var færdig skulle jeg finde ud igen, og det er lette sagt end gjort, heldigvis har pigerne lovet
at hjælpe mig med at finde rundt i starten. Jeg vil smutte ud og se om brunsvigeren er afkølet...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar