Okay....som en del af jer nok har opdaget har jeg ikke opdateret min blog i et pænt stykke tid. Først og fremmest vil jeg sige undeskyld for at have løjet så meget for jer alle sammen...Jeg har ikke haft det fantaktisk og mit liv har ikke været en dans på roser faktisk her det været lang fra det. Jeg har længe haft det ikke så rart i man gamle værtfamilie, fordi jeg var så meget alene og de aldrig lavede ting, de ingen venner eller familie her, ser ingen mennesker osv. og så nogle andre ting, som jeg ikke synes skal deles offentligt. (hvis i vil vide mere er i velkomne til at skrive til mig), så jeg tog endelig mod til mig og fik fortalt Trina jeg ikke havde det godt mens vi var i Florida og at jeg længe havde overvejet at flytte familie. Hun sagde at hun forstod mig fyldt ud og at hun faktisk ikke forstod hvordan jeg havde managed to bo der i 3 måneder, for hun var ved at dø af kedsomhed efter 2 dage. Jeg holdte ud en måned længere end hende de havde sidste år. Hvis i ikke vidste det havde de en anden udvekslingstudent sidste år, som flyttede væk fra dem efter 2 måneder. Men efter min snak med Trina stod de klart for mig, at jeg skulle væk. Jeg fik taget mig mod sammen til at fortælle det til mine forældre i Danmark, som også blev meget chokerede over den melding, for jeg har jo spillet skuespil for jer alle sammen, fordi jeg ikke ville flytte skole og væk fra mine venner og starte helt forfra. Men det hele blev for meget, så her på det sidste har jeg haft det utrolig svært og grædt en del. I søndags for 2 uger fortale jeg Mary og Stan at jeg lige gik en tur i det skønne vejr, men sandheden var, at jeg blev nød til at komme ud af huset for at ringe til min area rep. Da jeg snakkede med ham væltede hele min verden ligesom og heldigvis kunne han godt se problemerne, men han var uheldigvis i Florida, så han blev nød til at ringe til nogle andre fra YFU og finde ud af hvad han skulle gøre. Efter jeg havde snakket med ham var jeg ikke klar til at gå tilbage, for tårerne trillede ustoppeligt ned af mine kinder så jeg blev bare ved med at gå og gå. Jeg vidste faktisk ikke hvor jeg var, men jeg skulle bare væk. Jeg ringede til et par af mine veninder herovre og snakkede med dem om det hele. Efter lidt tid fandt jeg et stykke mark hvor jeg satte mig ned og jeg kan godt fortælle jer, at jeg fik nogle meget mærkelige blikke af de bliver der kørte forbi, men lige der var jeg fuldstændig ligeglad. Jeg ringede til Maria (en anden student fra DK der bor 15 min, away) og snakkede og snakkede og snakkede og hun fik mig lidt ned og jeg fik langsomt stoppet min tåreflod. Jeg sad der et pænt stykke tid, men da jeg endelig var stoppet helt puttede jeg mit falske smil på, som efterhånden var blevet vane for mig og traskede langsomt tilbage til huset. Da jeg kom tilbage var jeg smilede og sagde de var en skøn gåtur, men indeni var jeg et mess. Jeg fik skrevet en mail til en anden der arbejder for YFU og forklaret tingede. De forstod alle sammen godt problemerne. men sagde de ikke kunne gøre noget lige nu. Jeg har snakket rigtig meget med min mor i DK, for havde virkelig tit brug for at kunne snakke med nogle om det, men kunne jo ikke rigtig snakke med nogle der snakkede Engelsk for Mary og Stan måtte ikke høre det. Efter adskillige telefonsamtaler, email og totale nedbryd lykkedes det mig selv at finde en ny familie. Først var deres mål ar flytte mig inden jul, men da de fortalte mig det brød jeg fuldstændig sammen, for dvs. en måned længere i det hus og ikke rigtig noget julehygge. Heldigvis flyttede de det til før jeg skal på mit West Coast Trip og der er på lørdag. Det var rigtig svært for mig, at blive ved med at spille skuespil, for Mary og Stan som konstant snakkede om ar forlænge mit visa, så jeg kunne blive der endnu længere, og jeg ville jo helst bare væk hurtigst muligt. Heldigvis havde jeg en masse gode veninder til at trøste og hjælpe. Mine lærere var også super søde omkring det hele. Min engelsklærer tilbød jeg kunne bo hos hende og min American History teacher tilbød jeg kunne komme over til han for Thanksgiving. Ja i dag er første dag tilbage i skole siden vi fik ferie sidste mandag. Det lykkedes mig pænt godt, at lave planer, så jeg ikke skulle være i huset. Tirsdag til onsdag sov jeg hos Maria. Hun viste mig sin skole og sådan noget, det var super hyggeligt! Torsdag spise jeg frokost med dem, for de havde jeg fået besked på fra YFU, fordi det var Thanksgiving. Kl.13.00 kom Megan og hentede mig og vi kørte over til hende hvor jeg fik et kram og fik lov til at prøvesmage maden, som hendes mor var ved at lave. Da det vat færdigt kørte vi over til hendes tante, for vi skulle fejre Thanksgiving. Hun var 6 fætre og kusiner og de er i alle former, farver og størrelser for alle sammen er adopteret, men hele familien var super søde. Hendes bedsteforældre var der også. Vi fik spist så meget vi var ved at sprænge, så vi tog lige en lille nap inden det var tid til dessert: pumpkin pie. Efter det så vi "Alf" som er en tradition til Thanksgiving og efter det var det tid til at skifte tøj og blive klar til Black Friday Shopping. Kl.11.45 hoppede vi i bilerne og kørte mod centret, hvor den stod på shopping (fact: black friday er dagen efter Thanksgiving for alle butikker har vilde udsalg, så man tager ud og shopper hele natten). Vi shoppede indtil kl.8.00 og så hen på en diner og få morgenmad, så da vi endelig kom hjem var det tid til en nap. Da vi vågnede kørte Megans mor mig hen til the Faychanks (min nye familie) jeg skulle være her, for 2 fra YFU kom for at snakke med dem og tjekke huset ( det er noget de skal gøre inden de godkender en værtfamilie) Og for at fortælle mig hvordan de Mary havde reageret på melding om, at jeg skulle flytte. De havde nemlig været derovre inden, for at fortælle dem jeg flyttede. Det var meningen jeg skulle have taget tilbage til Boltons søndag, men de var meget sure og kede af det over jeg flyttede og de havde sendt en meget ubehagelig mail til YFU, lad mig bare sige det that way, så YFU synes ikke det var sikkert for mig at tage tilbage så jeg blev her. YFU sagde dog jeg blev nød til at tage hen og få mit pas og visa ud af huset, så Kari og Marissa kørte med og gik med ind i huset, så jeg ikke var alene og vi gik bare straight ind til værelset fik mit pas og ud igen. Jeg var så bange og nervøs, for at gå ind i huset. Heldigvis gik det virkelig hurtigt. Efter det havde vi det super hyggeligt! vi sov hos Marissa og fik ikke særlig meget søvn. Mandag blev vi hentet og så tog vi ud og shoppede. Mig og Kari fik et par fine kostumer til holiday party. Efter skole i dag skulle jeg gå tilbage til det gamle hus og pakke alle mine ting, mens de var på arbejde, så det gjorde jeg. Ligsom de kom hjem, kom min area rep og hentede mig og alle mine ting. Jeg fik sagt farvel og så hørte vi ellers mod mit nye hus. Vi havde lidt besvær med at finde det i mørket, men det lykkedes. Så nu har jeg fået pakket alle mine ting ud og de er virkelig en lettelse. Jeg kan ærligt sige at det her er den bedste beslutning jeg har taget mens jeg har været her. Jeg har boet her uofficielt siden i fredag og jeg kan tydeligt mærke hvor meget gladere jeg er og hvor meget mere rigtigt der her er. Min nye dejlige værtsøster Kari er 9 dage ældre end mig og hun er for skøn! Hun har ikke været i skole i dag, for hun har fået sin visdomtand trukket ud, så hun vandrer rundt med isposer på kinderne, som i kan se. Jeg fik overtalt hende til, at lade mig tage et billede af hende, så det vil jeg da lige dele med jer!
Jeg har så meget bedre og selvom det har været meget svært og et være mess så er jeg super glad nu! Jeg ungskylder for de utrolig lange indlæg, men faktisk har jeg undladt en masse detaljer. Jeg vil ikke putte min nye adresse ud offentligt, men i er mere end velkomne til at spørge og så skal jeg med glæde give den til jer!
ps. sorry hvis der er grammatiske eller stavefejl, er simpelhen for træt til at læse det igennem. Jeg tror bare jeg vil smutte i seng! Goooodnaaaaat!
