mandag den 27. august 2012

Nyt skema...

I dag blev jeg vækket tidligt, for mig og Mary skulle hen på skolen og snakke om hvorfor, jeg var kommet i specialklassen. Det gik super godt, og de kunne sagtens forstå mig, så jeg er blevet flyttet over i den almindelige engelsk klasse. Som jeg sagde betød det så, at jeg måtte vælge noget andet, for det ligger på et andet tidpunkt end den anden klasse. Vi blev nød til, at tage gym class væk, og så skulle jeg vælge mellen wildlife og microsoft. Efter vi havde snakket både fordele og ulemper ved begge, faldt valget på microsoft, da jeg ikke lige er så vild med at sprætte døde dyr op. Så nu må onsdag godt snart tage og komme!

søndag den 26. august 2012

Sleepover

Som i nok allerede ved, sov jeg hos Alexis i går. Efter at have spist en hamburger og pakket mine ting kørte min værtsfamilie mig derover. Planen var egentligt at Maddie skulle komme senere så... mens vi ventede på hende, besluttede vi os for, at gå over til Alexis gode veninde, som boede tæt på. Hun hed Taylor og var super sød! Vi var der ikke så længe, for vi skulle jo være hjemme til når Maddie kom, og det var også begyndt at blive en lille smule mørkt. Maddie skrev hun var på vej, så vi går nedenunder, for at tage i mod hende, men så 5 min. efter skriver hun, at hun ikke kommer alligevel, for hun er blevet syg eller sådan noget...vi er sådan lidt whatever-agtige. Eftersom Maddie ikke kom alligevel, besluttede vi os for at ringe til Taylor, som var alene hjemme og spørge om hun ikke kom over. Det ville hun selvfølgelig gerne, så der gik ikke længe, før hun var der. Alexis kæreste arbejder i en isbutik, så han kan få gratis is, så da han havde fået fri fra arbejde, kom han lige forbi med nogle super lækre milkshakes. Vi snakkede og havde det super hyggeligt. Da klokken nærmede sig 12 begynde vi at blive trætte, så vi slæbte alle tæpper og puder ned i stuen, hvor vi skulle sove. Vi lavede nogle popcorn og ville sætte en film på...men det gik ikke så godt, og efter adskillige forsøg måtte vi slukke det hele og tage stikkene ud, vi fik det til at virke nogenlunde, men det var ikke helt fikset. Vi faldt alle sammen hurtigt i søvn, men vi fik ikke sovet ret længe..Det skal lige siges, at Alexis har 4 mindre søskende i alderen 2-13, så der er gang i den hele tiden. Men altså..hendes ene lillebror mente så han skulle spille wii inde i stuen kl.7.30, så der vågnede vi så... Efter lidt tid stod vi så op og lavede pandekager...lad mig bare sige det sådan her...De kunne have været bedre. Alexis bedstemor kom over kl.9.30 og så var det tid til at køre ud og shoppe. De har en kæmpe bil. Ja jeg havde jo været så smart, at glemme min pung derhjemme, så det blev til en billig shoppingtur for mig, men jeg fandt en masse ting, jeg gerne vil have, så tror vi smutter derhen næste weekend. Da Alexis og hendes søster havde fået det, de manglede, vendte vi snuderne hjemad. Klokken var blevet 1, så vi lagde lige vejen forbi Mcdonald, for at få noget frokost. Da vi kom hjem slappede vi bare af, og da Alexis og hendes familie skulle videre over og besøge noget familie, satte de mig lige af på vejen. Nu er der kun 3 dage til skolen starter...EXCITED!

lørdag den 25. august 2012

Amish

I dag gik turen til Lancaster, hvor vi skulle se Amish. Vi var inde i noget der hedder The Amish Village. Det er ikke en rigtig Amish by, det er en der er bygget til gavn for turister. Vi fik en guidet tur rundt af en mand, der fortalte om Amish, men det meste af der han sagde, viste jeg sådan set allerede i forvejen. Vi så huset indeni, skolen, dyrene osv. Inde i skolen sad en rigtig amish lærer. Hun var ægte Amish, hun var ung, men Amish-lærer er vist bare unge. En ny ting lærte jeg dog...jeg troede faktisk ikke Amish havde nogle maskiner eller noget, men det har de og deres huse ligner pænt meget vores. Deres er bare drevet på gas og luft i stedet for elektricitet. Da vi havde trasket rundt der, og set det der nu var at se, kørte vi videre og fandt et sted, hvor vi kunne få noget frokost. jeg fik mig en lækker sandwich. Vi så et par ægte Amish hestevogne på vejen, men mine reflekser var ikke hurtige nok, så jeg nåede desværre ikke at få et billede af dem :/ Vi stoppede også lige ind i en Amish butik, hvor der sad en dame og arbejdede. Jeg tænker sådan lidt, om de aldrig synes det er pinligt, at rende rundt med kyser på hovedet....men hvis de er vant til det er det måske ikke så slemt...? Det har ihvertfald været en super hyggelig dag! Senere skal jeg over til Alexis sammen med Maddie og så skal vi 3 have vores egen lille sleepover, nu når det er sidste weekend af ferien. På mandag skal mig og Mary hen på skolen og snakke med dem om hvorfor de har puttet mig i special klassen, men de har allerede sagt, at det bliver svært at ændre mine klasser, for så skal de lave hele mit skema om...men skal nok lige opdatere jer!.

onsdag den 22. august 2012

Skole....træning

Regnvejr...I går da vi trænede begyndte det lige pludselig at regne for vildt! Har virkelig aldrig set så meget regn..Jeg har jo været så smart at skade mit lår, så jeg sad med is på, da det lige pludselig begyndte at regne rigtig rigtig meget...men det skulle jo ikke stoppe træningen, så de blev sat til at løbe og styrketræne i stedet for boldtræningen. Det tog mere og mere til og det blev nærmest til hagl. Træneren havde sine børn med. Hans datter var så sød at holde noget henover mig, men det hjalp ikke så meget. Da det begyndte at tordne, skulle vi meget hurtigt ind. Med hjælp fik jeg humpet ind. Vi sad inde i gangen i et godt stykke tid, for vi måtte ikke gå ud, da det var begyndt at lyne. Jeg har aldrig set vejret skifte så hurtigt. I dag havde vi morgentræning. Jeg havde en aftale med skolens, kan ikke huske hvad han hedder, men ham der ser på skader inden træning. Han sagde ingen træning til mig i dag, men at jeg skulle have is på igeeen. Det var jo morgentræningen, så det var løb, men ingen gad rigtig, så de fleste luntede bare rundt. Efter det skulle vi ind og holde møde. Inde i drengens football omklædningsrum, og jeg kan godt fortælle jer, at det var en grim oplevelse...Der stank! PUHA! det var virkelig slemt! De havde vist lige forladt det inden vi kom derind, men det var derinde den bedste tavle var, så selvfølgelig skulle vi være derinde. Så sad vi derinde i omkring 2 timer, og hørte på træneren der snakkede om hvad det vil sige, at være en vinder, og hvad det vil sige at være en taber...Vi har alle sammen fået et papir hvor der står en masse om vindere og tabere. HOW TO TELL A WINNER FROM A LOSER. A WINNER says "i'm good, but not as good as I ought to be. a loser says "i'm not as bad as a lot of people. A WINNER credits his "good luck" for winning - even though it isn't good luck. a loser blames his "bad luck" for losing - even though it isn't bad luck.....Ja vi har fået to sider fyldt med stuff like this. Så efter at havde siddet og hørt på det i så lang tid, var vi pænt trætte. Jeg var sulten, for jeg havde ikke nået at få morgenmad inden, så nu har jeg lige spist morgenmad. Jeg har lige lidt tid til at slappe af nu, inden jeg bliver hentet igen kl.14, for så skal vi ned og ha' taget billeder. Efter billedtagningen skal vi ud og spise, og efter det er der en form for møde igen. NO PANTS! Vi skal have pænt tøj på. Så det er enten kjole eller nederdel. Da nederdele ikke lige er min ting, har jeg besluttet mig for en kjole. Jeg kan fornemme, det her indlæg er ved at blive ret langt, men jeg bliver nød til lige at fortælle jer det sidste. I går var jeg henne på skolen, for at få mit skema og blive vist rundt. Den skole er stoooooor! jeg kommer ikke til at kunne finde rundt, og det gør det så heller ikke lige bedre, at man kun har 4 min. til at komme fra den ene klasse til den næste. En time er 90 min. og så har man "pause" på 4 min. Puha...jeg kommer godt nok til at blive træt i hovedet i starten. Skolen har puttet mig i specialklassen, sammen med alle de elever der har problemer...det synes jeg ikke er så fedt, for jeg synes ihvertfald ikke selv jeg er et prblembarn..? Men det sagde jeg så til Mary i går, og hun forstod mig godt, derfor lovede hun at ringe til skolen i dag, og se hvad hun kunne gøre. Jeg ved ikke om de kan ændre det, for de har jo lavet alle skemaerne og hvis faget så er fyldt op...Hmm. I morgen har vi vores første scrimmage, som er en slags træningskamp, hvor træneren finder ud af hvilken plads man skal spille. Vi fik også vores kamptøj i går. Den røde er hjemmebane og den hvide er udebane :)
Slut for nu...jeg tror jeg skal have en lille lur, nu når jeg har været så tidligt oppe.:)

søndag den 19. august 2012

Bååååål

Jeg er lige kommet hjem fra bål med fodboldholdet. Herovre går de meget op i, man skal være sammen som et hold. Holdånd er rigtig vigtig herovre...det er noget vi godt kunne lære noget af i Danmark. "vi vinder som et hold og vi taber som et hold". Alle sammen er så søde! vi skulle allesammen havde en ting, med som jeg allerede har fortalt jer...så der var en masse snacks og en masse kage og forskellige ting at drikke. I starten snakkede vi og gik rundt og så den kæmpe farm. Der var en kæmpe lade og huset var også virkelig kæmpe!!! Der var både en hest, køer, kaniner, høns og hunde..og ja det var ude på landet. Efter lidt tid daffede vi ned til bålet, hvor vi havde sat alle vores medbragte stole op, og så stod den ellers på skumfidusristning...En ristet skumfidus mellem to kiks med en skrive chokolade...mums det virkelig lækkert! jeg har spist så meget alt mulig mærkeligt..så min mave er rimlig udspilet lige nu. Efter det var det tid til billeder. Vi havde alle sammen tidligere fået vores "sister". Den her søster-ting fungere sådan, at man skal købe små gaver og lave overraskelser til hinanden f.eks inden en kamp. Jeg hoppede op på ryggen af min søster og så fik vi ellers taget en del billeder. Vi pjattede rundt og havde det generalt bare sjovt. Lige pludselig fandt nogle af pigerne på, vi skulle lege en eller anden form for gemmeleg...Vi var sammen i hold. Jeg var på hold sammen med min "søster". Et hold gemmer sig og så skal de andre hold finde dem, og når man finder dem skal man gemme sig sammen med dem, og det sidste hold til at finde de andre er ude. Eftersom vi var dem der fandt det første hold først, var det vores tur til at gemme os. Vi besluttede os for at gemme os nede bag en bakke, men da vi synes vi hørte lyde (det skal lige siges det var mørkt), så vi var bange for, noget ville komme ud af krattet, så vi flyttede længere op på bakken. Efter vi var fundet gad mig og min "sister" ikke mere, så vi besluttede os for at sætte os ned til bålet sammen med de andre hold, der var ude. Efter lidt tid kom flere og flere til, og pludselig var hele holdet der. Vi tog snacksne med der ned, og så sad vi ellers der og snakkede indtil det blev tid til at tage hjem. Jeg kunne endelig give mit nummer til pigerne. Jeg skal være sammen med dem her i næste uge. weee! I Dover er der en regl der siger, at unge under 18 ikke må være ude efter kl.11 uden en voksen, så vi kørte fra Zoeys hus 10.20 eller sådan noget. Det var alt i alt en super skøn aften! I morgen skal jeg til træning igeeeeen...hmm orker jeg det...? JAAA! for så ser jeg alle pigerne igen(Y) Og så har jeg været så heldig at få et myggestik på øjenlåget, så ja..det er hævet og det ser ikke godt ud...føler jeg kan se mit øjenlåg..mærkeligt! Men godnat jeg vil til at smutte i seng...

lørdag den 18. august 2012

Yaaay! kontakt til de nye venner!

I dag har vi været ude og få ordnet det med min mobil, så jeg kan bruge den herovre. Nu kan jeg endelig give mit nummer til alle de utålmodige fodboldpiger, som bliver ved med at spørge efter det. Jeg håber jeg får mit skema på mandag, for de vil også gerne se om vi har timer sammen. Det håber jeg virkelig vi har, for så føler man sig måske ikke så fortabt og så er det måske heller ikke så overvældende første dag. Lige nu har jeg kun nummeret på en af pigerne, men de andre skal nok få det i morgen til "bonfire". Vi skal alle sammen have en ting med hver, og jeg skal have "a salty snack"...hmmm hvad mon vi kan finde på..? Mary fortalte mig før, at vi bare kan tænke over det, for supermarkedet har nemlig åbent 24/7, men helt seriøst hvor mange tager ned og handler kl.3 om natten? Jeg har også prøvet en massagestol i dag...det var en hmmm anderledes oplevelse, men det var nu meget sjovt. Lige nu har vi besøg af en fra YFU. Jeg har lige snakket med ham alene og vist ham rundt i huset, så nu er det Mary og Stans tur, derfor er jeg blevet sent herind på mit værelse, så tænkte det var den perfekte mulighed for lige, at opdatere jer med hvad der sker herovre.

fredag den 17. august 2012

BRUNSVIGER!

Timerne om eftermiddagen er tit ret lange, da jeg er alene hjemme, og nu er jeg så småt ved at finde ud af hvor tingene er og hvilke kanaler der er på TV'et. Så nu er det ikke længere så spændende at gå på opdagelse i alle køkkenskabene eller zappe alle kanalerne igennem. Normalt træner vi kl.4, og jeg bliver hentet her kl.3.40, men i dag skal vi først træne kl.6, så det er altså mange timer jeg skal have til at forsvinde...I dag valgte jeg at bruge dagen på at bage brumsviger. Lige nu køler den, men jeg glæder mig til at smage den og mærke lidt Danmark. Jeg havde en bog med om Fyn til min værtfamilie ,og de havde set et billede af en brunsviger i den bog og den synes de godt nok så alt for lækker ud. Så jeg fik min mor til at sende mig en opskrift, og så fik jeg bagt den! Jeg har ikke fortalt min værtfamilie jeg bager brunsviger, for jeg vil have det skal være en overraskelse. Her den anden dag bagte jeg rugbrød. Det er fint, men rimlig tamt for der er ingen kerner eller noget i. Jeg har rimlig svært ved at lære alle de navne, for der er omkring 30 eller sådan noget. Alle fodboldpigerne er supersøde! Her den anden dag var jeg på mcdonald med 3 af dem. På søndag skal jeg hen til en af pigerne sammen med resten af holdet, vi skal lave bål og riste skumfiduser og sådan noget. Det glæder jeg mig til er sikker på det bliver super hyggeligt. Her den anden dag var jeg henne på skolen for at tage en test. Da jeg gik der på gangen og op af trapperne og kiggede rundt på skabe og klasser gik det pludselig op for mig, at om 2 uger har jeg mit eget skab og der vil være elever overalt. Da testen var færdig skulle jeg finde ud igen, og det er lette sagt end gjort, heldigvis har pigerne lovet
at hjælpe mig med at finde rundt i starten. Jeg vil smutte ud og se om brunsvigeren er afkølet...

mandag den 13. august 2012

Træning....PUUUHAAA!

I dag blev jeg vækket tidligt. Allerede kl.06.45 for jeg skulle til træning kl.8. Jeg var super nervøs, men efter morgenmad og tandbørstning var overstået kørte mig og Mary ned på skolen, hvor træningen skulle foregå. Jeg var super nervøs og bange for, at ingen ville snakke med mig. Da vi kom fulgte Mary mig derhen, og vi snakkede lige hurtigt med træneren. Træneren kaldte på en af de andre spillere, som skulle introducere mig for resten af holdet. De var super søde, men der var ikke tid til så meget snak, for så skulle vi igang med løbetræningen. Ja vi løb og løb og løb runder og runder. Træneren stod og tog tid på os. Der var kun 4 der nåede ind på den tid han gerne ville have. 4 ud af 30, så jeg følte mig ikke alt for dårlig, selvom jeg ikke nåede ind på den tid. Efter en hurtig tår vand skulle vi igang med spurtetræning...Wuuhuuu...eller noget. Nej det var ikke sjovt. Det var super hårdt og endnu en gang blev der taget tid på os. Efter det var det igang med styrketræningen. Man skulle være sammen 2 og 2 jeg var sammen med en super sød pige. Vi måtte ikke lave pigearmbøjninger, det skulle være rigtige armbøjninger, og hvis man lavede mindre end 20 var det dårligt :O både mig og min makker fik med nød og næppe kæmpet os op de 20. Efter det var det tid til mavebøjninger. Jeg kan ikke huske hvor mange vi fik lavet, men ihvertfald over 40, og vi var ikke nogle af de gode. Der var nogle der lavede 90...føler mig i rimlig dårlig form. Efter det skulle vi bære et mål hele vejen over på den anden skole...team building. Det var meget hyggeligt..det var med sang og det hele. Da vi havde fået det på plads, skulle vi så spurte igen, og så kunne vi så gå tilbage på skolen, og så var vi endelig færdige. Jeg kan godt mærke det er lidt tid siden jeg har trænet. Og det her var virkelig hård træning. Der var endda en pige der kastede op fordi det var så hårdt. De fandt en skraldespand til hende, og da hun var færdig skulle hun bare løbe videre. Som træneren sagde hellere kaste op end stoppe. Pigerne fortalte mig også, at de normalt ikke spiser morgenmad inden for, så vil de kaste op. Jeg fik også afvide, at jeg ikke må drikke mælk eller spise ost eller ost, for så vil jeg kaste op til træning i aften. Håber træningen i aften har mere at gøre med fodbold end morgentræningen, men der skal ikke så meget til, for morgentræningen havde INTET med fodbold at gøre. Puha...det var en hård omgang. Nu tror jeg, at jeg vil slappe lidt af og få noget mad inden træning igen...

lørdag den 11. august 2012

Shopping...

I går var jeg alene hjemme. Jeg valgte at bruge dagen på at gå rundt og se byen, se tv, lege med hundene, lægge nyt negllak. Da Mary kom hjem, tog vi på Subway og fik aftensmad. I dag har vi været ude og handle ind. Wow...der er nærmest ingen af tingene i butikkerne, jeg har set før. Vi købte en masse anderledes mad bla. det her ost på dåse. De bruger det til at putte på kiks. Vi har købt ind til, jeg kan bage rugbrød. For selvom jeg ikke har været her særlig længe, savner jeg det allerede. After vi havde været hjemme med varene, og fået frokost som bestod af hotdogs, kørte vi ud til lægen hvor jeg fik et sportstjek, det er en regl skolen har. Man kan ikke deltage i nogen sport overhovedet, før man har fået det tjek. Så nu når jeg har fået tjekket er jeg klar til fodbold træning på mandag kl.08.00 og igen om aftenen kl.18.00. De træner så tidligt og så sent, for midt på dagen er det alt for varmt. På vejen hjem fra lægen var vi inde i en computerbutik efter en omformer til min computer. Vi var også inde i en tøjbutik. Jeg har lige bagt brownies sammen med Stan og hjulpet med at lave aftensmad som er burger. Stan er kørt over for at hente deres søn og hans kæreste, som vist nok er super spændte på at møde mig :) nårh..men jeg vil smutte ud og være lidt selskabslig...

torsdag den 9. august 2012

Så er man i USA

Det er min første dag i USA og jeg har allerede fået mcdonald, så nu ved jeg ihvertfald jeg er i USA..haha. Jeg har været henne på skolen og jeg skulle vælge fag, men da jeg ikke rigtig kunne beslutte mig for hvilke fag, jeg ville have fik vi lov til at få papirerne med hjem, så vi kunne snakke mere om det. Stan tog på arbejde tidligere, og mig og Mary kørte ud for at finde en omformer til man computer, men det kunne man ikke få, så nu bruger jeg hendes oplader. Det virker fint. I morgen skal jeg være alene hjemme, for de skal begge 2 på arbejde.

Endelig fremme!!

Så er jeg endelig fremme efter en laaaang tur. Selvom det var super hyggeligt sammen med alle de andre fra YFU, var det godt nok en lang tur. Det lykkes mig at sove en time på flyet, så er ret stolt af mig selv, men ellers var jeg vågen hele vejen. Først fløj vi til Frankfurt og derefter til Washington. Det var et kæmpe fly, vi fløj i til Washington. Da vi endelig nåede til Washington, skulle vi igennem sikkerhedscheket. Jeg synes ikke, det var særlig slemt, de var søde og hjap os og de jokede endda, hvilket jeg overhovedet ikke havde regnet med. Da vi kom igennem det, stod der YFU travel staff og ventede på os. Da der var lang tid til mig og Maria (en anden dansker der også skulle flyve til Harrisburg) skulle flyve, besluttede vi os for, at finde noget at spise, for vi var rimelig sultne.Efter det var der stadig utrolig lang tid til, at vi skulle flyve videre, men heldigvis var der gratis wifi i lufthaven, så vi fandt vores computere frem, og der var en del andre der også skulle vente, så vi sad sammen og hyggede og grinede. Da det endelig blev tid til, at gå ombord på flyet til Harrisburg var sommerfuglene begyndt at dukke op. Flyet til Harrisburg var MEGET lille og sæderne var gamle og slidte, så vi følte os ikke på trygge ved at skulle flyve med det, men det gik :) da vi landede var der problemer, så vi skulle side yderligere 15 min. i flyet og det var varmt, og jeg ville gerne bare ud. Da vi kom ud stod de med at skilt med mit navn, så jeg så dem med det samme. Trina var også med. Vi fandt min kuffert, og de ville vide hvordan man udtaler mit navn. vi fik tingene ind i bilen og kørte, jeg nåede ikke rigtig, at se så meget på turen hjem, for jeg faldt i søvn rimelig hurtigt. De vækkede mig da vi var hjemme og viste mig lige hurtigt rundt i huset. De havde nogle gaver til mig, og jeg gav dem de gaver jeg havde haft med til dem. De fortalte mig at vi skulle hen på skolen i dag, så de blev nød til at vække mig kl.12, men jeg vågnede selv kl.9.30 og følte mig udhvilet. I morges da jeg stod op gik jeg i bad, og efter det pakkede jeg mine ting ud og fik lagt mit tøj på plads. Hundene og kattene er så søde. Tidligere var jeg ude og kaste bolde med Max, men det er så varmt, at jeg næsten ikke kan holde ud at være ude. Lige om lidt skal jeg hen på skolen og vælge fag, det er jeg super spændt på! det bliver goooooodt!

tirsdag den 7. august 2012

Så det nu....

Så er det i kl.01 i nat, vi kører afsted mod lufthavnen. Alting er pakket og klar. Jeg har en masse forskellige følelser. Jeg er stadig rigtig spændt og det, men også super nervøs! Jeg tror det er ved at gå op for mig nu, at det er i morgen tidlig, jeg tager afsted. Det kommer til at blive en rigtig lang tur. I dag går vi ikke i seng, for jeg er sikker på, jeg alligevel ikke ville kunne sove...så hvis jeg ikke sover på flyet, kommer jeg til at være vågen i 48 timer. Jeg er i Harrigsburg kl19.43 lokaltid og så er den 01.43 i Danmark. Min familie har lige skrevet, de har lavet et skilt med mit navn på, så jeg kan finde dem i lufthavnen, når de henter mig. Jeg glæder mig!! Om 4,5 time kører vi...uhhhhhh excited!!

mandag den 6. august 2012

Sidste nat...

I nat er min sidste nat og jeg har en masse mærkelige følelser i maven. Jeg er jo selfølgelig super spændt, men samtidig er jeg også en lille smule bange og jeg kommer jo til, at savne det her hjemme. Mine ting er pakket. I morgen har jeg et super stramt program, men heldigvis er min dejlige veninde Nina her til at hjælpe, så det er rigtig rart :)

lørdag den 4. august 2012

Ikke helt alligevel...

I går var jeg lykkelig over, at jeg endelig var blevet færdig med at pakke, men i dag kom jeg i tanker om 2 kjoler jeg havde glemt. Så nu kan jeg så pakke det om igen, og jeg bliver nød til at finde noget andet og sortere fra....øv!

fredag den 3. august 2012

Yaaay! Kuffert pakket...tjek!

Så blev jeg endelig færdig med at pakke, men det var ikke sjovt. Jeg startede i går med at sortere alt mit tøj og lave en pakkeliste. Jeg prøvede at pakke alt tøjet og mine sko, og da jeg så vejede det, vejede det faktisk kun 20 kg, så jeg var lykkelig....meeeen så fandt jeg ud af, at jeg havde glemt en masse ting bla. toilietsager, gaver, fodboldstøvler, glatterjern osv. Så i dag hjalp min mor mig med at pakke. Først tog vi det hele ud af kufferten igen, og derefter fik vi det lagt ned igen. Jeg er glad for jeg fik hjælp, for ellers var det aldrig kommet til at være plads til alle mine ting. Vi vejede kufferten igen, og nu vejede den 27 kg, altså 4 kg for meget. Så vi måtte sortere og tog det frasorterede i håndbagagen, men så vejede håndbagagen for meget. Nu var det ikke så sjovt, at skulle pakke længere, for nu skulle jeg til at sortere tøj fra, og jeg syntes jo ikke, der var noget, jeg kunne undvære, men jeg fik sorteret lidt fra, og vi flyttede rundt på tingene, men kufferten og håndbagagen vejede stadig for meget. Efter adskillige frasorteringer og omrokeringer lukkes det os endelig, at få det til at passe. Kufferten vejer nu 22,7 kg og håndbagagen 7,6 kg weeee! Det er super dejligt, at vide at der nu er en mere man kan sætte flueben ved! (Y)

onsdag den 1. august 2012

1 week!

I dag er der præcis en uge til, at jeg tager afsted og jeg er super spændt! I morgen skal jeg være sammen med Camilla og vi skal ind og spise brunch. Senere skal jeg sortere alt mit tøj og lave en liste over alle de ting, jeg skal have med, så jeg ikke glemmer noget. Og er næsten færdig med den bog, jeg har lavet til min værtsfamilie, der mangler bare et par enkle billeder. På fredag skal jeg være sammen med Julie og efter det, skal jeg så småt i gang med at pakke. Lørdag kommer oldemor. Og søndag skal det sidste pakkes, så min kuffert står pakket pg klar, når jeg tager over til Nina sammen med Jonas og Matias. Nina tager med her hjem bagefter og er sikkert på den her uge kommer til at flyve afsted.