The End.

Nu er jeg hjemme i lille skønne Danmark igen og jeg synes, at det er ved at være på tide, jeg får skrevet en slutning på min lille eventyrs historie.
At sige farvel, når man ikke ved, hvor lang tid der går inden man ser nogle igen, er aldrig sjovt, så selvfølgelig var det heller ikke lige en eventyr slutning, da jeg skulle hjem. Jeg fik sagt farvel, men der skete ingen magi hvor USA og Danmark lige pludselig blev et. Så jeg måtte tage den sur tørn og sidde og græde det hele ud i lufthaven. Jeg kan godt fortælle jer, at jeg fik nogle underlige blikke, som om jeg var et eller andet grimt uhyre der sad der. Da jeg endelig kom om bord på flyet, var det ligesom, at nu havde jeg lukket USA kapitlet og bladret en gang og næste kapitel hed DANMARK. Så det kunne bare ikke gå for langsomt med at komme igang med det nye kapitel, men selvfølgelig går det aldrig helt glat i eventyrer, så det skulle da også lige opstå et par forhindringer som forsinkede fly og farren vild. Da jeg endelig var nået til nogle af de sidste linjer og sad i Tyskland sammen alle mine skønne kompagnoner, ville jeg bare have de sidste linjer skrevet, men der gik lige lidt længere end planlagt. Dan vi endelig nåede lille Danmark og ventede på vores skatte, havde nervøsiteten sneget sig godt ind over mig. På en eller anden måde det helt vildt skræmmende og overvældende at skulle op og se de mennesker der betyder mest, når man ikke har set dem så længe. Men jeg fik min skattekister med mig, og listede ligeså stille op mod alle de forskellige væsner der ventede. Klumpen sad lige i halsen. Da jeg endelig kom op, så jeg bare en masse væsner rundt om mig og alle kiggede undersøgende på en. Da jeg endelig fik øje på mine helte, kunne jeg ikke være den seje rider, jeg selv synes jeg er, så en lille tåre fik lov at trille ned af min kind. Det var et helt vandfald af følelser, som er helt umuligt at beskrive, men jeg fik heldigvis også sluttet det her kapitel med en happy ending.  

Surprise-rigtig-overrasket party.

Som i alle skønne mennesker ved kom vi hjem fra ferie i går og på vejen hjem ringede Maria og spurgte om jeg ville med en tur i biffen i dag, så uden at tænke videre over det spurgte jeg og jeg fik selvfølgelig lov. Så Maria forslog vi mødtes klokken 1 og så monsters university, så det gjorde vi og så sagde hun at hendes værtsmor gerne ville køre mig hjem, så det var jo helt fint med mig. Så da vi kom hjem kom Maria ud af bilen og krammede mig og sagde hun gerne ville sige farvel til mine værtsforældre. På døren hang et stykke papir, hvor der stod at de var i haven, så det tænke jeg ikke mere over, så vi går om i haven hvor vi bliver mødt med et "surprise" alle mine venner er der. Kari havde åbenbart planlagt det hele og jeg havde absolut ingen ide! Hun havde en Dover t-shirt og de skrev alle sammen deres navn på trøjen. De havde fået lavet en kage til mig og mad og alt det og alle havde deres badetøj på, for det er jo skønt vejr. Nogle af dem hoppede i poolen, men jeg havde ikke lige lyst til at hoppe i poolen, da jeg sad og snakkede med nogle af mine andre venner. Så var det så lige at min skønne værtsfar kom og smed mig i poolen med alt mit tøj på. Da vi endelige alle sammen kom ud af poolen var det tid til at skære kagen og ja selvfølgelig havde vi en lille kagekamp. Og efter min lille svømmetur havde jeg været inde og skifte til tørt tøj og så kom Kari med den fantastiske ide at skylle kagen, som var i hår, ører etc. af med haveslangen så blev jeg jo helt gennemblødt igen. Vi snakkede og hygge og jeg fik åbnet gaver. Det var virkelig skønt, for det gav mig mulighed for at sige farvel til alle mine venner. Og selvfølgelig kunne jeg ikke holde tårerne tilbage. Jeg var så overrasket!
JEG HAR OFFICIELT DEN BEDSTE AMERIKANSKE FAMILIE OG VENNER!

Pakke ud og pakke igen

Vi er næsten lige kommet hjem fra vores uge nede på the beach. Det har været skønt, selvom jeg da havde det lidt svært om tirsdagen da der var en uge til min hjemrejse, men jeg fik grædt det hele ud. Lige her for tiden skal der virkelig ikke ret meget til tårerne strømmer ud, men det er vel en fin nok måde at få tingene ud på. Vi brugte dagene på at ligge nede på stranden og prøve at få lidt farve, om aftenen at gå ture på stranden, spise is og en shoppe. En aften tog vi ud og spise, det var sådan en buffet ting, så det prøvede jeg en masse underlige ting, jeg aldrig kommer til at spise igen deriblandt frølår, de smagte bare som kylling.
Jeg har lige fået pakket ud og smidt mit tøj til vask, og så lige om lidt skal jeg til at pakke til min hjemrejse. Det er godt nok ikke det sjoveste må jeg indrømme. Jeg hader når folk spørger om jeg glæder mig til at rejse hjem, for selvfølgelig kan jeg overhovedet ikke vente med at se min familie og venner igen, men jeg har på ingen måde lyst til at forlade mit liv herovre, for mange af de mennesker jeg har mødt herovre komme jeg aldrig til at se igen. At sidde og kigge på alt tøjet giver lidt en klump i maven.

Here's to never growing up

Hvis i ikke allerede har fundet ud af det, så er en af de ting jeg er mest bange for at grow up og jeg ville allermest ønske jeg bare kunne være den her alder forever, som sådan funger det jo bare ikke. En ting jeg har fundet ud af det her år er, at der er mange ting der er vigtigere end perfect hår, dyrt tøj og thigh gap. Hvorfor vil du spille timer på at sidde foran spejlet og finde alle dine fejl og derefter prøve at dække dem til. Hvorfor ikke nyde tiden sammen med skønne mennesker, som elsker dig ligemeget hvad i stedet, for at banke dit eget selvværd helt i bund. Hvis folk virkelig elsker dig, vil det ingen forskel gøre om dit hår er perfekt glat, eller bare i knold, de vil stadig elske dig. Så hvorfor vil du spilde livet på at grow up, når livet er meget sjovere hvis du kan være barnlig og ung og gøre hvad du vil og ikke tænke over hvad andre mener om det.
Så i går da vi var i forlystelsespark fik vi da malet vores ansigt, og vi havde det skide skægt. Livet ville stinke hvis du altid skulle gøre hvad der er forventet af dig....

En undervands food

Har får I lige et før og efter billede af hvad jeg fik her til aften

Vi er lidt søde

I lørdags var jeg ude og shoppe med Alexis, så her får i lige et par søde billeder af os. Så lørdagen gik som sagt med shopping, hvor jeg fik købt 4 par shorts, 3 bikinier og 4 sommertoppe. Senere kom nogle af pigerne over og vi lavede et lille bål og sov i telt. Jeg vågnede som den første søndag morgen, så jeg gik ind og tog mit løbetøj på og løb en lille tur. Senere den dag tog vi en tur ned til søen, hvor båden er og tog en sejltur i den. Om aftenen tog jeg hen til Levi til bonfire, det var super hyggeligt! Åh kommer til at savne det. I går havde vi fri, så vi tog ned i en park nede ved søen, så der brugte vi hele dagen. Jeg er snotforkølet så det var rimlig nitten! I dag har jeg ikke været i skole, for er så forkølet.

My biggest fear is growing up

Growing up is so scary, can I just stop?!
I really don't want to grow up it scares me so much. I wish I could go back to being a little kid again. I  wish most caring about what I was wearing, how my hair looked and most of all what other people think about me.
I like my age right now. Can I just stay 16 forever please? I don't even wanna turn 17...17 just sound so old. Like 16 is just the perfect age. The older you get the more responsibilities you get but I don't want any responsibilities. Just thinking about starting gym is extremely overwhelming. I feel like I'm being forced to grow up when I start gymnasiet. I have no idea what I want to be or what I wanna do with my life. The only thing I know right now is that I wanna be happy. I don't even care how much money I'm going to make. I just want to be able to look back at my life someday without too many regrets and look back and with a smile. Just thinking about that I someday have to work and pay bills is so scary and overwhelming. Can I please just stay 16 forever.
I DON'T WANNA GROW UP IT IS SO FUCKING SCARY 

PROM!

Prom var super sjovt og hyggeligt! Dagen startede stille og roligt ud med at jeg blev vækket af Kari der løb skringene rundt i huset kl. 7. Så jeg stog op og fik lidt morgenmad og så gik morgenen ellers stille og roligt. Omkring klokken 12 ordnede Kari mine negle (falske negle) og så efter det var det tid til at smutte til frisøren. Jeg havde tid kl.1 men da vi kom var de allerede en halv time bagud, så det stressede mig pænt meget ud, men det blev min tur og jeg satte mig i stolen og understregede at jeg IKKE ville have mine hår stramt tilbage eller virkelig små krøller. Så hun gik i gang med at ordne mit hår og det, men det så så grimt ud ,så Kari og min værtsmor måtte træde ind og prøve at se om de kunne gøre det bedre, men det lykkedes ikke rigtig, og så fordi jeg var så vildt stresset begynde jeg at tude helt vildt, for jeg ville jo ikke have mit hår så mega grimt ud. Så kom ejeren og sagde alt muligt lort om, at det var min skyld at de havde kunder, som nu flippede ud, fordi de var forsinkede og så blev min værtsmor mega sur, for de var allerede forsinket da vi kom. Så hun gik ug og skældte ejeren ud og han kom så tilbage og undskyldte. Frisøren tog så det hele ud af mit hår og krøllede det hele og så endte jeg pænt meget med at ordne det selv. Så efter alt der græderi var mine øjne og ansigt røde, så da vi kom hjem blev jeg nød til at få øjendråber og vandre rundt med en koldt vaskeklud på mit ansigt. Efter det var der ikke særlig længe til vi skulle være hos Zoey, så jeg måtte lige få langt makeuppen og så var det over til Zoey, hvor en masse var. Vi fik taget billeder og alt det fis og så kørte vi hen på skolen, hvor vi skulle tjekke ind. (allerede her var mine fødder totalt døde!). Da vi havde alt det ordnet kom limoen og hentede os og kørte os med til aquariumet som er ca. 1 time væk. ligeså snart vi kom ind i limoen tog jeg mine sko af RELIEF! Da vi kom derned tog vi lidt flere billeder og så gik vi indenfor. Vores hold skulle først toure, så vi fik set alle fiskene og hajerne og alt det fis og så skulle vi spise. Vi blev nød til, at sidde på gulvet pga. manglende bordplads. Mens vi sag og spiste knækkede Dans gaffel og hans tallerken fløj og alt hans mad landede på Courtneys kjole, men vi fik ordnet det og vi fik der af hendes kjole. Efter det gik vi ned for at danse, men vi fik ikke danset så længe fordi så skulle prom king and queen kåres. Da det var overstået dansede vi resten løs resten af tiden. Da det var slut kom limoen og hentede og og kørte os hjem til Zoey igen. Med det samme skiftede vi alle sammen til comfy tøj og gik nedenunder for at se en film, men tror vi alle sammen faldt i søvn. Da vi vågnede spiste vi morgenmad og efter det gik mig og Zoey ud til køerne, for at kæle lidt med dem (Zoey bor på en farm) mens vi andre slappede af indenfor. Efter det kørte vi rundt på 4 wheelers og en golfvogn agtig ting med et lille lad, hvor mig, Courtney, og 2 af drenge sad godt klemt sammen, men vi styrtede afsted ud over markerne, så det bumlede noget, så det var med at holde fast, så man ikke faldt ud. Efter det slappede vi lidt af og fik lidt, at spise og så var det tid til at gå ud og samle æg fra hønsene. Så nu er jeg rimligt træt, men det var helt FANTASTISK!
Det eneste billede jeg har lige nu er det her af mig og Shea, men skal nok uploade nogle flere ligeså snart jeg får dem.

Paaaaaniiiiiik

Her den anden dag havde jeg Maria med i skole og det var superhyggeligt. Det var måske bare en smule synd for hende at den dag skulle vi selvfølgelig se en fødsel og hvordan en baby først ligner en grim lille alien før den er helt udviklet ADRK! helt seriøst babyer har ikke engang øjenlåg først så det er bare store runde hvide øjne der stirrer på dig og så ligner deres arme og fødder frøfødder og adder har ikke lyst til at tænke på det, det var virkelig ulækkert! kan virkelig ikke forstå, at jeg engang var sådan et grimt, ulækkert lille alien monster. Men anyways udover det var det super!
Prom er i om en uge!!!!!!!!! og jeg kan stadig ikke finde ud af hvordan jeg vil have mit hår! PANIK- hvis i har nogle ideer, så kom meget gerne med dem!

Som bonus får i lige et link til den her sang som jeg lytter til på repeat...elsker dem!! http://www.youtube.com/watch?v=AgFeZr5ptV8

......

I just realized I only have 2 months left here. I don't know how to feel about it because I can't wait to see my family and all my best friends again but at the same time I don't want to leave my family and friends here. My exchange year have been so far from everything I expected it to be and sometimes I wonder why I'm even here. Why I'm not home in Denmark partying and having fun with all my friends. Sometimes I wonder if my friends really misses me and how it is gonna be when I'm back and I'm no longer the person they said goodbye to 8 months ago...Will they still love me? Are we gonna have anything to talk about? Are they gonna have so many new friends that I'm no longer important to them. Questions like that are always on my mind. I miss getting my daily hug from my parent more than anything. I miss my life in Denmark and this year really made me realize how wonderful my life was.
I still remember counting the days till I left. The flight - 48 hours without sleeping -The waiting - How nervous  I was - Feeling like I was only gonna be away for a week - How I felt like I could conquer the whole world.
I remember my first meeting with the soccer team. Not being able to understand anything they said to me - just standing there smiling - not knowing that these girls would end up meaning the world to be - not knowing that these girls would be one of the reasons I survived this year.
I remember my first school day. Waking up really early and somehow almost showing up late anyways. Being completely overwhelmed as soon as I took a step into the school, I was ready to turn around and just leave, it was so extremely overwhelming.Feeling like a little mouse in the middle of a big corn field. Having to ask 5 people how to get to the class and feeling really stupid. Having to introduce my self and say my name 100 times. Sitting in class wondering who to sit with at lunch, if any of these people would become my friends. Wanting people to talk to me but being terrified when they did. Wondering what they thought of me and trying to listen to the teacher at the same time. Being mad because all these emotions and the food made my face break out. Slowly getting use to the big school. Hating some of my classes - having boring classes that made my mind wander instead of listening to the teacher. Wanting school to be over so I could see the soccer team. Practice, having fun and smiling for some time. Then soccer season ended and I had the worst time of my life - I was as down. I felt like I was standing on the bottom of a deep deep pit, so deep that it would be impossible for me to ever get up again. I remember crying every night. Calling home. Felling helpless. Being ready to take the next plane home. Being sad just became a part of my life. It was not just sometimes it was all the time. Having to hide how I felt was not easy - having to put on a fake smile all the time. Just wanting to run away and never see those people again. Calling YFU and feeling even more helpless. Feeling like they didn't understood me and how bad it was. I remember that time when they told they couldn't promise to move me. I was with her - she had basketball practice and had to leave me - I remember sitting on the floor in a completing foreign school crying - brawling my eyes out - just wanting someone to hug me. I remember when they finally told me I could move but they couldn't promise I could stay in this area. Leaving the house to cry because I didn't want to leave my new best friends and start over at a new school. Feeling like no one understood me. Just wanting to feel loved. Finally getting a new family. Moving in with them - being so happy to get away from the old place. At first being very shy. Being afraid it wouldn't work out either. After only a few days there feeling like it couldn't be more right. Feeling like I finally belonged somewhere. Feeling the happiness slowly coming back. Finding myself smiling for no apparent reason. Then being excited to leave, to get away for a week. Didn't expect much but that week ended up being the turning point. It turned everything upside down. Constantly smiling, laughing, feeling completely carefree. Being surrounded be people who understood me. Just having the time of my life. Feeling like no one could ever bring me down again. Before I knew it I was flying across the country back to Pennsylvania. Wanting to talk about that week all the time. Feeling HAPPY! Then the holidays came and I was really starting to feel like I was becoming a part of my new family. Expecting to get really homesick, but I didn't because I was happy and surrounded by lovely people. Starting the new semester and from the first day loving every single class. Being excited to go to school for a change. Slowing growing closer and closer with my new family. Finally reaching the point where I felt 100% comfortable with my family. Having some one to talk to when things get rough. Having someone who hugs me when I need it. Some one who knows me well enough to tell when I'm not in a good mood. Feeling loved. Feeling like it couldn't get any better. Feeling like everything is perfect. Reaching the point where I don't want to leave. Thinking about it makes me cry. I don't want to leave my new sister, my new parents and all my friends. I just don't want to. I love them all so much. Just wishing  my american family and friends would move to Denmark so I could see them everyday. I know I'm going to miss my american family when I'm back - I'm gonna miss them just as much as I'm missing my Danish family right now. I love my life here and I couldn't be happier. I'm not ready to give up my life here. I'm not ready to give up waking up and getting ready with my sister. Having someone to borrow shoes or clothes from. Having someone to braid my hair. Sleeping in Kari's bed when I'm scared of something. Hugging her. Loving her. Just always having someone to keep me company if I need it. Having the most amazing parent who tries to understand me and hugs me when I'm really homesick. Who don't judge me. My american family is amazing.
My friends - I have the best friends. They can always make me smile and I don't think I could ever be mad at them. They are here for me and they listen and tries to understand how I feel even though it is completely impossible for them to understand how I feel. I feel like I've known them my whole life. I can't imagine a life without them. Life is just wonderful.
THIS HAS BEEN THE BEST YEAR OF MY LIFE SO FAR WITHOUT DOUBT...but also the worst without doubt

Påske og en smule selvforkælelse

Først og fremmest god påske til jer alle sammen!
Påsken her gik stille og roligt. Vores såkalde "påskeferie" var en dag. Vi havde fri i fredags og det var det.
Fredag morgen satte vi os ind i bilen og kørte op til nord Pennsylvania, for at besøge familie. Fredagen gik stille og roligt vi ankom sendt på eftermiddagen så vi fik ringede efter pizza og fik slugt det. Efter det smuttede mine værtsforældre ud, så mig og Kari og min værtsmors mor var hjemme. Efter som at der ikke var en fis at lave, besluttede mig og Kari os for at gå ned og leje en film. Vi snuppede en lommelygte og drog ud i mørket, for kun at finde at CVS var lukket, for det var en helligdag, men vi fik lidt motion, så det var nu hyggeligt nok. Lørdag formiddag tog Kari og min værtsfar ned og kiggede på biler til Kari. Vi andre tullerede bare rundt hjemme. Da de kom tilbage ville Kari have os med ned og kigge, for hun synes jo lige hun havde fundet sin drømmebil. Hun endte også med, at få den og så var hun glad. Min værtsfar skulle ordne papirer for bilen, men vi andre drog i kirken, hvor vi havde en kurv med masse som skulle velsignes. Vi var godt sultne, for vi skulle faste indtil maden var blevet velsignet. Efter vi havde spist drog vi på shopping. Nu når det var påske synes jeg godt lige jeg kunne forkæle mig selv lidt. Lidt ligsom en påskegave til mig selv. Høsten jeg kom hjem med bestod af et par sorte støvler, et par nye løbesko, prom sko, 3 nye kjoler, et par solbriller og 3 sommerbluser/toppe., så det var en succesfuld dag! Søndag da vi vågnede var det tid til at finde påskekurve, som "påskeharen" havde gemt! Smider lige et billede op af min meget fine kurv fuldt en en masse lækre ting MUMS! Til frokost kom min værtsmors søster, værtsmors niece og hendes familie, så vi fik spist og det. Efter fik vi pakket bilen og drog hjemad. Efter en laaaaaaaaaaang køretur er vi endelig hjemme igen.

Oppe og køre!

Jeg er meget vred og oppe at køre lige nu og jeg tænker, at det her måske er en måde at få sig selv til at slappe af igen på. Jeg er lige kommet hjem fra styrketræning med fodboldholdet. Vi fik godt nok ikke styrketrænet særlig meget, da min træner besluttede, at han ville starte en diskussion med mig. Jeg ved godt YFU ikke er særlig glade for vi diskutere emner som dette, men lige i det tilfælde vil jeg egentlig skide på det. Min træner mener så, at alt er forkert i Danmark fordi det er et socialistisk land. Han ville ikke lytte til mig, og ærligt så er jeg pænt sikker på, at jeg ved mere om hvordan det er i Danmark end han gør. Men anyways han mener det er helt forkert den måde alle love etc. i Danmark er og at det eneste rigtige er USA. Fair enough at vi ikke har samme holdning det er helt fint med mig, det der gør mig vred er at han kritisere alt om Danmark og han ved jo ikke engang hvordan det er. Nogle af de ting han sagde var helt ude i hampen ved ikke hvor han fik det fra. Han mener at Danmark vil falde meget snart og at Danmark vil falde fuldstændig sammen og ende under Tysklands magt. I hans mening er alt forkert i Danmark. Jeg prøvede at forklare ham, at i Danmark vil folk gerne være glade, men det ville han ikke høre, for hele systemet var forkert. Jeg ved ikke hvor længe vi diskuterede, men det endte med, at de andre piger gik ind og spillede fodbold og kom tilbage igen! Til sidst blev jeg nød til at sige til ham "vi bliver aldrig enige, så nu går jeg". Jeg kunne skrive en masse om det her, men jeg vil lade vær fordi synes ikke det skal offentliggøres.

Som lovet!

Her får i et par billeder af min fine prom kjole. Mit kamera har lige valgt, at det ikke gider samarbejde med mig i dag, for på billederne ser kjolen rimlig blå ud, men i virkeligheden er den meget mørkere, den er navy blå, men i kan vel stadig få en lille idea om hvordan den ser ud. Jeg mangler stadig at finde sko og tilbehør, men jeg har stadig 2 måneder, så det skal jeg nok nå. Jeg bliver nød til at have stiletter på, for det ser bedst ud med kjolen, og den er også lidt for lang, jeg regner dog med at tage mine sko af når vi skal vandre rundt og se på fisk. Nårh ja jeg vil da også lige fortælle, at vi skal køre i limousine derhen (Y)

Og som en lille bonus får i også lige et par billeder af mig, Alexis og Maddie fra styrketræning i går (Y) Det hvor det kun er mig og Alexis er fra efter træning, så vores hoveder er skønne røde og opkogte.

En lille lækker video

Kreativ jo!

Her får i lige et par billeder af noget af det vi har lavet i min art class. Jeg er ikke ligefrem den største kunstner, men fra kun og kunne tegne tændstikmænd til det her er alligevel en rimlig stor forbedring! Sorry de vender på hovedet!

Life is good!

Så smider jeg lige et lækkert billede af trætte mig, med faded makeup, håret i en knold og det hele...but WHO CARES?!
I sidste uge var jeg en smule hjemve og blev også hjemme fra en skole en dag, for det hele var bare lige for meget, men nu har jeg besluttet, at jeg vil være resten af mit ophold, for der er faktisk ikke så længe tilbage og det er jo også for fedt her! Jeg besluttede at droppe softball, da det lige blev en tand for meget.
ER I KLAR FOlKS...? jeg har været ude og cykle en tur sammen med Kari i det dejlige sommervejr - super lækkert! Det var godt nok ikke lige den nyeste og mest avancerede cykel, men den havde pedaler, som jeg kunne træde i og andet forlanger jeg ikke. Det er begyndt at blive super lækkert forårs vejr herovre. I dag var vi ude og se Noah (Karis kæreste) spille tennis træningskamp, det var dog en smule koldt, men jeg havde et fint lille abe tæppe til at keep mig varm.
Jeg er også begyndt at kigge på prom kjoler på nettet, og regner med vi skal ud og kigge på dem i weekenden. Det skal nok blive sjovt at finde en kjole, for det er jo ikke så meget mig med alt det puf og glimmer og jeg ved ikke hvad, men det kan jo værre det ender med jeg føler mig som en prinsesse hihi! :)
Btw...hvis nogle af jer skønne mennesker føler for at sende et gækkebrev over til lille mig her i store USA, så  jeg ikke protestere.
Nyd livet venner ligesom jeg gør!

Perfekt.

Exchange is change. Rapid, brutal, beautiful, hurtful, colourful, amazing, unexpected, overwhelming and most of all constant change. Change in lifestyle, country, language, friends, parents, houses, school, simply everything.

Exchange is realizing that everything they told you beforehand is wrong, but also right in a way.

Exchange is going from thinking you know who you are, to having no idea who you are anymore to being someone new. But not entirely new. You are still the person you were before but you jumped into that ice cold lake. You know how it feels like to be on your own. Away from home, with no one you really know. And you find out that you can actually do it.

Exchange is thinking. All the time. About everything. Thinking about those strange costumes, the strange food, the strange language. About why you’re here and not back home. About how it’s going to be like once you come back home. How that girl is going to react when you see her again. About who’s hanging out where this weekend. At first who’s inviting you at all. And in the end where you’re supposed to go, when you’re invited to ten different things. About how everybody at home is doing. About how stupid this whole time-zone thing is. Not only because of home, but also because the tv ads for shows keep confusing you.
Thinking about what’s right and what’s wrong. About how stupid or rude you just were to someone without meaning to be. About the point of all this. About the sense of life. About who you want to be, what you want to do. And about when that English essay is due, even though you’re marks don’t count. About whether you should go home after school, or hang out at someone’s place until midnight. Someone you didn’t even know a few months ago. And about what the hell that guy just said.

Exchange is people. Those incredibly strange people, who look at you like you’re an alien. Those people who are too afraid to talk to you. And those people who actually talk to you. Those people who know your name, even though you have never met them. Those people, who tell you who to stay away from. Those people who talk about you behind your back, those people who make fun of your country. All those people, who aren’t worth your giving a damn. Those people you ignore.
And those people who invite you to their homes. Who keep you sane. Who become your friends.

Exchange is music. New music, weird music, cool music, music you will remember all your life as the soundtrack of your exchange. Music that will make you cry because all those lyrics express exactly how you feel, so far away. Music that will make you feel like you could take on the whole world. And it is music you make. With the most amazing musicians you’ve ever met. And it is site reading a thousand pages just to be part of the school band.

Exchange is uncomfortable. It’s feeling out of place, like a fifth wheel. It’s talking to people you don’t like. It’s trying to be nice all the time. It’s bugs.. and bears. It’s cold, freezing cold. It’s homesickness, it’s awkward silence and its feeling guilty because you didn’t talk to someone at home. Or feeling guilty because you missed something because you were talking on Skype.

Exchange is great. It’s feeling the connection between you and your host parents grow. It’s knowing in which cupboard the peanut butter is. It’s meeting people from all over the world. It’s having a place to stay in almost every country of the world.
It’s cooking food from your home country and not messing up. It’s seeing beautiful landscapes that you never knew existed.

Exchange is exchange students. The most amazing people in the whole wide world. Those people from everywhere who know exactly how you feel and those people who become your absolute best friends even though you only see most of them 3 or 4 times during your year. The people, who take almost an hour to say their final goodbyes to each other. Those people with the jackets full of pins. All over the world.

Exchange is falling in love with this amazing, wild, beautiful country. And with your home country.

Exchange is frustrating. Things you can’t do, things you don’t understand. Things you say, that mean the exact opposite of what you meant to say. Or even worse…

Exchange is understanding.

Exchange is unbelievable.

Exchange is not a year in your life. It’s a life in one year.

Exchange is nothing like you expected it to be, and everything you wanted it to be.

Exchange is the best year of your life so far. Without a doubt. And it’s also the worst. Without a doubt.

Exchange is something you will never forget, something that will always be a part of you. It is something no one back at home will ever truly understand.

Exchange is growing up, realizing that everybody is the same, no matter where they’re from. That there is great people and douche bags everywhere. And that it only depends on you how good or bad your day is going to be. Or the whole year.
And it is realizing that you can be on your own, that you are an independent person. Finally. And it’s trying to explain that to your parents.

Exchange is dancing in the rain for no reason, crying without a reason, laughing at the same time. It’s a turmoil of every emotion possible.

Exchange is everything. And exchange is something you can’t understand unless you’ve been through it.
*stolen*

Big spender! Love it!

Jaaa...som I nok kan fornemme har jeg sådan lidt mere tøj end da jeg kom! De enkelte stykker tøj er de nyeste til samlingen (købt fennel uge). Shopper sådan rimlig meget and I love it! Og de så dejlig billigt! (Y) Det gør det jo hellere ikke ligefrem værrere jo. Det næste store spørgsmål er så bare hvordan jeg skal får det transporteret tilbage til Danmark igen...hmm...men det har vi heldigvis et par måneder at finde ud af! Shopping spree (Y)