lørdag den 22. juni 2013

Pakke ud og pakke igen

Vi er næsten lige kommet hjem fra vores uge nede på the beach. Det har været skønt, selvom jeg da havde det lidt svært om tirsdagen da der var en uge til min hjemrejse, men jeg fik grædt det hele ud. Lige her for tiden skal der virkelig ikke ret meget til tårerne strømmer ud, men det er vel en fin nok måde at få tingene ud på. Vi brugte dagene på at ligge nede på stranden og prøve at få lidt farve, om aftenen at gå ture på stranden, spise is og en shoppe. En aften tog vi ud og spise, det var sådan en buffet ting, så det prøvede jeg en masse underlige ting, jeg aldrig kommer til at spise igen deriblandt frølår, de smagte bare som kylling.
Jeg har lige fået pakket ud og smidt mit tøj til vask, og så lige om lidt skal jeg til at pakke til min hjemrejse. Det er godt nok ikke det sjoveste må jeg indrømme. Jeg hader når folk spørger om jeg glæder mig til at rejse hjem, for selvfølgelig kan jeg overhovedet ikke vente med at se min familie og venner igen, men jeg har på ingen måde lyst til at forlade mit liv herovre, for mange af de mennesker jeg har mødt herovre komme jeg aldrig til at se igen. At sidde og kigge på alt tøjet giver lidt en klump i maven.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar