Savn.

Puha...selvom jeg har det godt herovre, må jeg sku indrømme, at hjemveen har ramt mig hårdere, end jeg havde regnet med. Det er værst om aftenen, når jeg skal til og sove. Når jeg ligger der i min seng, flyver der tusind tanker gennem mit hovedet, og jeg får ondt i maven og ønsker nogle gange jeg er tilbage i Danmark. Når det kommer over mig er den bedste måde, at få det ud på bare at græde, så jeg græder og græder og kigger gamle billeder og læser mine breve i gennem. Når jeg så vågner næste morgen, har jeg det helt fint igen og kan slet ikke forstå hvordan, jeg dog kunne tænke sådan nogle tanker. Hvis jeg har haft en dårlig dag i skolen, kan jeg også godt være ret lang nede, men så hjælper det når jeg kommer til fodbold, for pigerne kan hurtigt se på mig jeg ikke er så glad, så de krammer mig og gør alt for at gøre mig glad. Det chokere faktisk migselv ret meget at jeg nogle gange tænker "hvorfor er jeg her", "hvorfor blev jeg ikke i Danmark", "jeg vil tilbage" osv. Puha..det er ikke sjovt, for selv om folk prøver at forstå mig, kan de ikke helt, for de er ikke i samme situation overhovedet. Jeg snakker godt med folk, og jeg har fået nogle gode venner, men ingen af dem er ligeså tætte som dem i Danmark..men jeg skal vel bare give det tid. Alting er bare så anderledes... Pu....Det var dejligt at få det ud!