lørdag den 29. september 2012

Krykke dekoration

I dag beslutte fodboldpigerne, at de ville dekorere mine krykker. Så jeg overlod dem til dem og så lige hvor fine de er blevet.."every step is a party now" som de sagde.

onsdag den 26. september 2012

Slaver...haha

Som jeg skrev humper jeg jo rundt på krykker, men alle er super søde og hjælper mig. Jeg får lov til at gå fra timen tidligere, for jeg skal bruge elevatoren og det tager mig lidt eksta tid at komme rundt. Jeg har en "hjælper" med som bærer alle mine ting og tasker.
Jeg ville egentlig bare lige dele det her billede med jer. Det er fra i dag hvor Destiny og Kylie skifter mine bukser...haha! Det havde vi meget sjov med!

tirsdag den 25. september 2012

På krykker

Ja nu humper jeg så rundt på krykker. I går da vi spillede kamp, faldt jeg på en eller anden måde og slog mit knæ rimlig slemt. Jeg kom ud og vi fik en læge-ting der altid er til kampene til at kigge på det. Hun trykkede forskellige steder på mit knæ, og det gjorde rigtig ondt. Jeg fik det rigtig dårligt og begyndte at kaste en lille smule op. De ringede efter Mary og Stan som kom og hentede mig, og vi kørte videre til lægen. Det gik super hurtigt, og vi kom ind lige med det samme ( det kunne danske læger godt lære noget af). De tog nogle røgten billeder af min knæ og kom frem til den konklusion, at intet var brækket, men min knæskal har rykket sig og nogle sener bag mit knæ er sprunget AV! så nu har jeg fået en fin skinne på mit knæ og skal gå med krykker indtil det ikke gør ondt mere. Jeg skal også tage 3 piller hver 6 time. Jeg har ikke været i skole i dag, for det måtte jeg ikke, men vi var dog alligevel lige et hurtigt smut henne på skolen, for at hente nøglen til elevatoren, for jeg kan ikke rigtig gå på trapper. Vi har en del skadet på holdet. Mig og Megan er på krykker, der er også noget galt med hendes knæ, en forvredet ankel og 3 hjernerystelser og en med nogle sener/muskler revet over i nakken og ryggen, så det går bare fantastisk...
Og min telefon valgte så, at den ikke ville leve længere, så jeg har været ude og købe en ny en i dag.
og nårh ja...SÅ FIK JEG A I AMERICAN HISTORY!! er rimlig stolt af mig selv!

søndag den 23. september 2012

Homecoming dress...tjek!

Yaay! jeg har endelig fået en kjole til homecoming. Det har været lidt af en udfordring at finde en. Sidste weekend var mig, Maddie og Alexis i det center, der ikke er så langt væk, for at prøve kjoler, men der var ingen jeg kunne lide, de tvang mig dog til at prøve et par stykker alligevel. I går satte Mary, mig og Alexis os ind i bilen og stemningen var i top, for vi var fast besluttet på, at i går var dagen, hvor vi ville finde mig og Alexis' kjoler. Første stop var en brudebutik, hvor de også har homecoming kjoler. Alexis fik sin der sidste år, og hun var sikker på, at vi nok skulle finde noget der, men for det første var der ikke så stort udvalg og priserne hjalp heller ikke ligefrem på det. Kjolerne


kostede mellem $200 og $600, så vi fik hurtigt forladt den butik. Vi havde ikke mistet modet, så vi kørte videre til næste brudebutik. I den butik fandt jeg 2 kjoler, som jeg måske godt lidt kunne lide, så vi prøvede kjolerne. Jeg synes de var flotte, men ingen af den var "the one". Vi daffede videre til næste butik, hvor jeg ikke fandt noget jeg kunne lide overhovedet. Da vi forlod 3 butik begyndte jeg at miste modet. Vi tog et hurtigt stop forbi kfc, hvor vi fik noget mad, og så var det ellers videre. Vi var forbi 3 andre butikker, men der var ingen kjoler jeg kunne lide. Vi tog herhjem og kiggede lidt på nettet, efter lidt tid blev Alexis hentet. Jeg brugte hele aftenen i går på, at kigge på kjoler på nettet, for jeg havde absolut ingen ide, om hvad jeg gik efter. Eftersom vi havde været i alle butikker i York og Hannover kørte mig og Stan til Lancaster i dag, hvor der er et rigtig stort shoppingcenter. Vi mødtes tilfældigt med Maddie og hendes mor i centeret. De kiggede også efter homecoming kjoler. Så vi fulgtes rundt. I den første butik var der intet, jeg kunne lide overhovedet. En af dem der arbejdede der sagde, at jeg var den mest besværlige kunde, de havde haft..ups hihi. Vi kiggede videre og i 3 butik fandt jeg "the dress". Se billedet. Nu mangler jeg bare sko, for jeg fandt ingen jeg kunne lide. Jeg fik også købe lidt andet, som i kan se på billederne. Alt i alt har det været en hyggelig dag i dag! i morgen har vi en kamp. Rigtigt var det bare træning, men fordi de blev nød til, at aflyse en kamp i sidste uge pga. meget slemt regnvejr og tornadorisiko, skal vi spille i morgen. Lige nu har jeg fodbold 6 gange om ugen. Der er kun 3 uger tilbage af fodboldsæson desværre :(

søndag den 16. september 2012

HAPPY!

Denne weekend har været helt fantastisk, og jeg elsker det her! lørdag startede tidligt. Vi skulle være på skolen kl.8.45, for vi havde en kamp. Den gik så ikke så godt - vores første nederlag ØV! :( Så var det hjem og tage et bad, og efter det var næste stop York fair. Der var en masse forlystelser, en masse dyr, lækkert mad, og så er det sådan at folk her stadig har de konkurrencer, hvor det handler om, at havde det største græskar eller det flotteste æble. Og så var der da også lige en biavler, der snakkede om hendes danske biting. Der var vi i nogle timer, og så tog vi hjem. Jeg var godt træt, så jeg daffede ind på mit værelse og slappede lidt af, og så skulle der ellers laves rice krispies treat. Det var mig og Stan der lavede det. Det er meget sødt, men rimlig lækkert. Efter det lavede vi noget andet ligende, jeg kan bare ikke lige huske hvad det hedder. Efter lidt hyggesnak daffede jeg ind på mit værelse og gik i seng. Jeg sov længe i dag, helt indtil kl. 11. så var det hurtigt op og for tøj på, for vi skulle hente Alexis kl.12, vi skulle ud og shoppe og se på homecoming kjoler. Vi mødtes med Maddie i centeret. Vi 3 daffede lidt rundt og prøvede kjoler, men der var ikke rigtig nogle, vi kunne lide, så i stedet for en kjole kom jeg hjem med en ny top, en t-shirt, en sweatshirt, en cowboyvest og en mascara. Det var super hyggeligt, og vi havde det super sjovt. Jeg har lige læst mit american history igennem, for vi har en test i næste uge, og jeg er meget tæt på at faile. Jeg har 65 % og hvis man har 64 er man failet. Hvis jeg failer, kan jeg ikke spille fodbold, så det er lidt nogle prut, men pigerne fra fodbold har lovet at hjælpe, for de vil ikke have jeg failer, så jeg ikke kan spille :)

onsdag den 12. september 2012

Trussel...

Jeg ved ikke helt hvordan, jeg skal starte det her indlæg, men lad mig bare starte med at sige det har været en meget "emotional" dag i dag. Godt nok starteede dagen helt normalt...jeg blev vækket, stod op, gjorde mig klar og tog afsted. Som det første går jeg ind til min vejleder, for jeg vil se, om jeg kunne få ændret min computer klasse til algebra i stedet. Jeg er ikke så vild med læreren i min computerklasse efter hun 3 dag skælde mig ud og råbte af mig...men anyways jeg kommer derind, og hun er ikke lige på sit kontor, så sekretæren sagde, hun ville finde ud af noget. Jeg tænker fint nok og daffer op i mit homeroom. Pludselig kalder de op fra kontoret og siger, jeg skal komme ned på kontoret. Jeg kan stadig ikke helt finde rundt, så en af drengene går med og viser hvor det er. Jeg kommer derned og de ved ikke helt, hvorfor jeg er blevet kaldt ned. Pludselig går det op for dem, at det nok er fordi jeg skal snakke med min vejleder. Hendes kontor er et andet sted, så jeg måtte have en dame til at vise mig vej. Jeg for snakket med min vejleder og hun lover, at se hvad hun kan gøre. Jeg daffer tilbage til min engelsk klasse. Jeg når lige, at få pakket mine ting ud, da inspektøren træder ind af døren. Han siger, mig og en anden pige fra klassen skal følge med ned på hans kontor. Vi kommer derned og han får Star, som hun hedder, til at skifte trøje, for man kunne se hendes skuldre. Jeg tænker "okaaay..nu har jeg et eller andet på, som ikke følger dresscoden, men jeg kan ikke rigtig se, hvad det skulle være. Han sender mig ind på hans kontor og sender Star tilbage til klassen, så det var ikke noget med mit tøj overhovedet...Han begynder, at spørge mig om hvad jeg synes om skolen og hvordan det er i Danmark og sådan noget. Efter lidt tid siger han så "okay...the reason why I called you down is because 2 girls tweeted they wanted to kill you yesterday" Wooow..Det chokerede mig virkelig. Nu kommer historien...I går under frokost havde den enes kæreste åbenbart sagt, at jeg var "hot" og så var hun blevet jaloux, og havde tweetet det uden at tænke sig om. Nogle af pigerne fra mit fodboldhold havde så set det og vist det til Mr. Rubb (inspektøren) Det chokerede mig virkelig, for jeg kender ikke de her piger, jeg har aldrig set dem før, jeg har virkelig ingen ide om hvem de er. De er senoirs. mig og Mr. Rubb snakker om det...eller han snakker, jeg er rimlig chokeret, så jeg siger ikke så meget. Han siger, at de tager det meget alvorligt, for de ser det som en terrorist trusel... Han spørger mig om jeg er okay med, at han kalder dem ned, for de er virkelig kede af det og vil gerne sige undskyld til mig. Det okay, så de bliver kaldt ned. De kommer ned og siger de er så kede af det og begynder og græde og siger, de ikke kunne spise eller sove i går, fordi de havde det så dårligt. De siger de er så kede af det, men det er fordi de så gerne ville ligne mig, og de bare var så jaloux på, jeg var så køn. Mr. Rubb spørger om jeg vil tage imod deres undskyldning, og det gør jeg så. De bliver sendt tilbage og han fortæller mig, at han har snakket med deres mødre og at de skal lave samfundstjeneste, og hvis de gør det igen, vil de blive smidt ud. Jeg kommer tilbage og videre ned i american history. Jeg tænkte virkelig meget over hvorfor de havde gjort det, og jeg følte hele skolen hadede mig..så jeg sidder der i american history meget tæt på at bryde sammen. Jeg ønskede mig bare tilbage til Danmark. De kan åbenbart godt se på mig, jeg er rimlig trist, se nogle af drengene beslutter, de vil følge mig ned til min næste klasse. De følger mig derned jeg får et kram ,og så når jeg lige ind i guitarklassen, da jeg kan mærke tårene trille ned af kinderne på mig. Jeg skynder mig ud af klassen og går ned på kontoret, for at snakke med Mr. Rubb, men han er nede i kantinen, for at holde styr på hvad der foregår dernede. En af dem fra kontoret er heldigvis så sød, at hun følger mig derned. Jeg snakker med ham igen, og vi får kaldt pigen ned igen, for jeg vil gerne snakke med hende igen. Jeg bliver nød til ar vide igen, hvorfor hun gjorde det. Hun forklare det igen og siger hun gerne vil være min bedste veninde og gøre det her år til det bedste år i mit liv. Hun siger også at alle synes, jeg er så sød og at ingen overhovedet hader mig, at hun bare er jaloux fordi alle synes jeg er så "cute and pretty". Den anden kommer, og de følger mig ned til min guitarklasse. Jeg har meget blandede følelser lige nu. Jeg synes bare det er mærkeligt, at først tweeter hun, at hun vil dræbe mig og så siger hun, at hun vil være min bedste veninde. Det her er så langt som det overhovedet kan være fra, hvad jeg havde forventet af den her dag. Jeg tog til fodbold og heldigvis fik pigerne mig i godt humør igen, de krammede mig og gjorde alt hvad de kunne, for at gøre mig glad igen. Jeg forstår bare stadig ikke hvordan de kunne tweete det om mig, når de ikke engang kender mig...hmmm...Jeg er stadig rimlig chokeret...

søndag den 9. september 2012

Savn.

Puha...selvom jeg har det godt herovre, må jeg sku indrømme, at hjemveen har ramt mig hårdere, end jeg havde regnet med. Det er værst om aftenen, når jeg skal til og sove. Når jeg ligger der i min seng, flyver der tusind tanker gennem mit hovedet, og jeg får ondt i maven og ønsker nogle gange jeg er tilbage i Danmark. Når det kommer over mig er den bedste måde, at få det ud på bare at græde, så jeg græder og græder og kigger gamle billeder og læser mine breve i gennem. Når jeg så vågner næste morgen, har jeg det helt fint igen og kan slet ikke forstå hvordan, jeg dog kunne tænke sådan nogle tanker. Hvis jeg har haft en dårlig dag i skolen, kan jeg også godt være ret lang nede, men så hjælper det når jeg kommer til fodbold, for pigerne kan hurtigt se på mig jeg ikke er så glad, så de krammer mig og gør alt for at gøre mig glad. Det chokere faktisk migselv ret meget at jeg nogle gange tænker "hvorfor er jeg her", "hvorfor blev jeg ikke i Danmark", "jeg vil tilbage" osv. Puha..det er ikke sjovt, for selv om folk prøver at forstå mig, kan de ikke helt, for de er ikke i samme situation overhovedet. Jeg snakker godt med folk, og jeg har fået nogle gode venner, men ingen af dem er ligeså tætte som dem i Danmark..men jeg skal vel bare give det tid. Alting er bare så anderledes... Pu....Det var dejligt at få det ud!