Der er noget som er gået op for mig her på det sidste, som faktisk på en eller anden måde fylder rigtig meget. Jeg er nu halvt i gennem den her fantastiske experience. Jeg ved, at når jeg kommer hjem, skal jeg på gymnasiet, men jeg er helt tom for ideer, jeg ved ikke hvad jeg vil videre med mit liv. Jeg synes gymnasieelever virker så meget ældre end mig, og jeg har ikke rigtig lyst til at grow up - I really wish I could be forever young. Der er så mange andre ting jeg gerne vil nå, men ja...Hele ideen om, at jeg en dag er en voksen, der skal arbejde, betale regninger osv. skræmmer mig på en eller anden måde virkelig. Jeg føler også et sted, at alle forventer, at jeg er meget mere moden, når jeg kommer hjem, men det tror jeg ikke er tilfældet. Det er en af de ting jeg virkelig elsker her - folk prøver ikke, at være ældre end de er og de prøver ikke at ligne en der er meget ældre end de er. Her kan jeg være immature sammen med mine venner og det nyder jeg virkelig. Der er pres på fra alle sider, jeg ved, at når jeg kommer tilbage forventes det af alle, at jeg får gode karakter, for det gjorde jeg da jeg var i DK, men helt ærligt, så tror jeg ikke jeg du blive et gladere eller bedre menneske af tallene på dit karakterblad, for det definerer jo ikke dig som person. Selvfølgelig er det vigtigt at få en uddannelse og alt det der jaja det ved jeg da godt. Jeg føler bare alle ved hvad de vil med deres liv og så er jeg her, helt tom for ideer, eller nogle gange kommer en eller anden ide til mig, men så næste uge er det noget andet. Halvdelen af mit år her er allerede gået og jeg godt fortælle jer, at hvad jeg ellers helst vil er bare at rejse jorden rundt, bare hoppe spontant på et tog og se hvor det tager mig. Tage en veninde under armen og så bare tage afsted. En anden tanke der også nogle gange komme på besøg i mine tanker er tanken om, at jeg jo ikke er den eneste det bliver ældre og ældre, for forældre, venner, bedsteforældre etc. bliver jo også ældre og ældre, hvilket jeg har meget svært ved, at forholde mig til. Kan vi please bare stoppe tiden? Jeg ved jeg har ændret mig siden jeg tog afsted fra Danmark. Her behøver håret ikke sidde perfekt og det er okay at hoppe i et par sweats en dag. Mit tøj behøver ikke være det nyeste mode, for nogle gange bliver det lidt beskidt, men so what?! Jeg føler alle forventer den præcis samme Amalie hjem som tog afsted, men der må jeg desværre skuffe jer, på den anden side er jeg dog bange for at miste de tætteste folk omkring mig, hvis jeg ikke er, hvad de forventer. Det eneste jeg ved lige nu er, at jeg skal på gymnasiet and thats about it. Ærligt kan jeg faktisk slet ikke se mig selv på gymnasiet, man kan ikke rigtig se mig selv nogen steder. Jeg har nu endelig fået min hjemrejse dato det er d.25 juni. På den ene side savner jeg jo jer alle sammen, så jeg glæder mig da til, at se alle jeres skønne ansigter, men på anden anden side, kan jeg slet ikke forholde mig til, at skulle forlade mit liv, men venner, min familie og migselv her. Jeg har svært ved at forholde mig til at skulle hjem og starte på det mere modne liv. I DON'T WANNA GROW UP!
følte bare lige for at dele det med jer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar