Jeg havde fået mit distrikt i starten af Januar (North East). Jeg er den meget utålmodige type, så jeg gik og ventede og ventede på at min familie skulle dukke op. Da jeg havde snakket med mine veninder om, at jeg havde skrevet i mit brev til min værtsfamilie, at jeg kunne lide at "rollerskate", og skaterkulturen i USA ikke altid er så heldig, fik jeg overtalt min mor til at ringe ned til YfU, for at få det slettet fra mit brev....Meeeeeen så sagde de, at de ikke synes det var en god ide at jeg ændrede noget i mit brev, fordi der var nogen der havde valgt mig, og at det kun var skolen der manglede at godkende mig. De fortalte også hvor det lå, så det gjorde bare det hele meget mere spænende. De måtte desværre ikke sige noget om familien. Så efter det var jeg så utålmodig, for den ene del af mig havde allerede indstillet sig på, at det var der jeg skulle hen, mens den anden prøvede at overbevise mig om at det jo ikke var sikkert endnu. Jeg gik og ventede og ventede og blev mere og mere utålmodig. Så endelig i tirsdag kunne jeg se at der var et nummer, som jeg ikke kendte der havde ringet til mig, mens jeg var i skole og min mor havde skrevet til mig at jeg skulle ringe, for der var gode nyheder, så jeg blev helt vildt spændt. Jeg skynde mig ud i engelsktimen og ringede til hende. Hun fortalte, at jeg havde fået min familie og at jeg skulle bo i Dover, som er en lille by i Pennsylvania, og at der ville lægge en mail til mig når jeg kom hjem, hvor der stod hvad de hed og hvad de lavede. Resten af dagen kunne jeg overhovedet ikke koncentrere mig og det føltes bare som om de 3 timer gik i sneglefart. Da klokken endelig ringede og jeg havde fri kunne jeg ikke komme hurtigt nok hjem. Da jeg kom hjem skynde jeg mig at ringe til dejlige Julie, som heldigvis gad og høre mig plapre om hvor glad jeg var. I mailen stod der at moren var computer programmør og faren arbejde på deres hjemmedepot og så havde jeg en storebror på 21 som var flyttet hjemmefra. :-)